top of page

kids' room inspiration

Aldrig havde jeg troet, at børneværelset ville blive et af de sværeste rum at indrette. Men dét er det, for mig i hvert fald. Måske fordi, det skal rumme så mange funktioner. Jeg har fundet meget inspiration på Pinterest, og det jeg især kigger efter er opbevaringsløsninger, og hvordan de små hyggelige kroge er skabt.


Jeg har lavet en liste over idéer til pigernes værelse, som jeg har fået, mens jeg har klikket mig gennem Pinterests paradis af inspiration:


- Karlekammerskab som opbevaring. Fordi de er så rummelige (og fordi, de er så, så smukke)


- Flettede kurve, flettede kurve, og flettede kurve til opbevaring af bamser og duplo. De kan rumme enormt meget, legetøjet er let tilgængeligt for de små, og det er nemt for børnene at rydde op.


- Tapet på væggene giver så meget stemning i rummet, og farve. Men i en lejelejlighed, vil vi ikke kaste os ud i at tapetsere. Derfor er jeg nu forelsket i idéen om at male væggen fra gulvet og til midten af væggen, i en sart farve.


- Et farverigt gulvtæppe. Vores lejlighed har trægulve, som er ret mørke, hvilket godt kan stjæle en del af lyset. Derfor er jeg på udkig efter et gulvtæppe, som pigerne kan sidde og lege på, og som kan lyse rummet op.


- Lad legetøjet stå fremme. Jeg synes, at det er ret imponerende, hvordan nogle formår at indrette børneværelset med "rod". Smukt rod. Hvor legetøjet står fremme, og er klar til at blive leget med. Jeg tror ofte, at mine piger "glemmer" deres legetøj, når det bliver ryddet op og lagt i skabe og skuffer. I takt med at Elinor bliver ældre, vil jeg prøve at se, om vi kan få mere af legetøjet integreret i indretningen af børneværelset. Lige nu er der meget af Olivias legetøj, som Elinor er for lille til, og derfor gemmer vi det væk.


- En tavle. Jeg skal virkelig have integreret en tavle på pigernes værelse. Lige nu har jeg en idé om at lave en tavle på siden af et af vores karlekammerskabe med tavlemaling.


- Udtrækssenge er smukke og praktiske. Og vi har allerede købt nogle smukke til vores piger.


- Et lille hyggeligt hjørne, med madrasser og puder, hvor de ksn kravle hen og læse bøger, eller tumle. Pigernes tumleri og kolbøtter foregår lige nu mest på den største madras i hjemmet: forældrenes seng.


- Når pigerne bliver lidt ældre, skal de helt klart have en køjeseng. Og jeg er synes, at denne fra Oliver furniture er noget så fin.


- Mit næste projekt for værelset er at få lavet en hjørne med et bord, hvor Olivia kan sidde og tegne, og klippe-klistre. For tiden foregår det i stuen ved spisebordet, men kan mærke, at hun snart har en alder, hvor hun gerne vil sidde lidt for sig selv, og fordybe sig i at tegne eller lege med små figurer, uden at Elinor, eller vi, forstyrrer.



I'm Maria Franck. I work as freelance copywriter and as a self-taught photographer. I have a deep love for still life, pretty things and my little family. A love for design, pretty little things, kids clothings and aesthetics.


On this page I collect my work, my memories and pretty things I stumble upon 

I'm a mother of two little, stubborn girls. For me, writing and photography go hand in hand with parenthood. It's all about documenting the little things in life. Keeping memories of their childhood close

  • Grey Pinterest Icon
  • Grey Instagram Icon

Hi There

bottom of page